Der var lagt op til kamp til stregen, da der torsdag eftermiddag var finale i skolernes store InnoCamp 2013 med deltagelse af 500 unge fra Fredericias 8. Klasser, 10’ende og ungdomsuddannelser. En gruppe var dog de andre overlegen og gik af med sejren. Det drejede sig om en gruppe, der havde valgt at give en løsning på Carlsbergs udfordring om at skabe mersalg af Carlsberg SPORT.


Løsningen var en app med en konkurrence, hvor man kan designe sin egen etiket til Carlsberg SPORT. Det design, der får flest stemmer, bliver sat i produktion og kommer på gaden i en måned. Formålet er at skabe hype omkring produktet i netværk, der spreder sig af sig selv. Dommerkomitéen sagde det var spot on og kvitterede med en førsteplads. På billedet ovenfor ses det glade vinderhold efter præmieoverrækkelsen.


Vinderholdet bestod af Cecilie Bak Clemens fra 1.D på Fredericia Gymnasium, Christian Andersen og Magnus Arndt fra 1.D på STX og fra Erritsø Fællesskole Camilla Andersen fra 8.b, Cecilie Ussing fra 8.c og Kristian Frederiksen fra 8.f.


På billederne nedenfor ses de grupper, der repræsenterede de øvrige virksomheder, der havde stillet udfordringer. Det var Fredericia Bibliotek, Spar Nord, Sygehus Lillebælt, VEKSØ og Fredericia Kommune og fra de andre finalister i InnoCampen kom der også en række innovative idéer til dem. Blandt andet en ørehængersang til Spar Nord, et værested af og for unge på biblioteket, en lysbænk i midtbyen, en app, hvor man kan booke og følge en tid på skadestuen samt kommunale medarbejdere på roadshow til ungdomsuddannelserne.


Da man har valgt at fokusere på, at InnoCamp er andet og mere end konkurrence i innovation, det handler om brobygning, blev det besluttet, at der ikke blev kåret 2. til 6. pladsen.


Fotos fra finalen i årets InnoCamp 2013 er taget af Fredericia Kommunes fotograf Ole Sejrup. Se flere billeder her på hjemmesiden eller på InnoCamps

Facebookprofil - “InnoCamp 2013” i den kommende tid.





Veksøgruppen på scenen.

Gruppen fra Fredericia Sygehus på scenen

Gruppen fra Fredericia Bibliotek på scenen

Gruppen fra Veksø på scenen

Gruppen fra Fredericia Kommune på scenen