Praktisk info

Når du deltager i InnoCamp, erstatter det din normale skoledag. Campen er to dage i uge 47. Campen bliver afholdt over to omgange. Camp 1 afholdes tirsdag d. 23.11 og onsdag den 24.11. Camp 2 afholdes torsdag den 25.11 og fredag den 26.11. Campen afholdes i Eksercerhuset kl. 8.30 og slutter kl. 15.00.
 
Du kommer til at arbejde sammen med jævnaldrende, som du ikke nødvendigvis kender. Men i løbet af to dage vil du opleve værdien af at samarbejde på tværs af uddannelser og alder. Det er elever fra 8. klasse der i grupper arbejder sammen med elever fra ungdomsuddannelserne.
 
Du behøver ikke at smøre madpakke de dage, hvor du deltager i InnoCamp. Der er forplejning, det vil sige, du får din frokost under campen.